Tour de Kultur på Stenderup HalvøenIndholdVi vil gerne byde foreninger, virksomheder og andre grupper velkommen til “Tour de Kultur”, som er en multikulturel “kør selv tur” med besøg hos billedkunstner Jes Nordby, skulptør Henrik Fischer og lækker tapasmenu i Bjert Gamle Brugs.De 3 besøgssteder er alle beliggende på den naturskønne Stenderup Halvø nær Kolding. ForløbKl. 15.00 - 16.30: I mødes i billedkunstner Jes Nordbys galleri, hvor Jes holder et lille foredrag om sit fabulerende billedsprog og vejen dertil. Derefter er der tag selv kaffe/te med lidt sødt, og mulighed for at simre rundt i galleriet.Adresse: Stenderupvej 125, 6092 Sønder Stenderup. Kl. 16.45 -17.45: I besøger skulptør Henrik Fischer, som viser rundt i sit værksted, og fortæller om sin kunst, sine arbejdsmetoder, - og måske I også får svar på, hvorfor alle hans bronzeskulpturer er så buttede :) Adresse: Stenderupvej 189, 6092 Sønder Stenderup. Kl. 18.00: I slutter af i Bjert Gamle Brugs, hvor der både bliver tid til at blive fristet af butikkens håndplukkede varer, - og hvor I bliver budt på en lækker tapasmenu. Adresse: Vesterløkke 5, 6091 Bjert. I skal selv sørge for transport mellem mødestederne, som alle er beliggende på Stenderup Halvøen, indenfor en radius af 5 km. PrisPris pr. person: 285 kr.Prisen er inklusiv alt, -pånær drikkevarer i Bjert Gamle Brugs, og naturligvis eventuelle indkøb undervejs :) Deltagerantal12 - 50 personer. Tour de Kultur kan afholdes torsdage og lørdage. |