Søgning


 

Galleri

Workshop

Diverse

Spørg Jes

Firma- og personalegrupper
 

Open Mode

Indhold

Tag vennerne, familien eller kollegaerne med på en sjov og uhøjtidelig workshop i Galleri Jes Nordby. Her skal I i hyggelige og inspirerende omgivelser, guided af multikunstner Jes Nordby, tegne “F(j)oldetegninger”. Workshoppen henvender sig til grupper, der gerne vil “rystes sammen” og have en sjov og anderledes oplevelse. Der kræves ingen forkundskaber for at være med.
 

Forløb

1 times introduktion.
1 times “F(j)oldetegninger" med blyant, farver, og kreativitet :-)
½ times kaffe, te & kage, -der afsluttes med lysbilledshow af resultaterne.
½ times afslutning med rundtur i galleriet.

Varighed ca. 3 timer.

Hvis I istedet for kaffe, te & kage ønsker en let frokost eller aftensmåltid kan det arrangeres efter aftale.
 

Efterlevering

Tegninger og fotos fra dagen efterleveres som pdf.
 

Kort & plakater

Dagens tegninger kan, efter nærmere aftale, printes som postkort og plakater, -der evt. kan bruges til udsmykning.
 

Deltagerantal

10 - 20 personer.
 

Pris

Pris pr. person: 500 kr.
Prisen er inkl. kaffe, te & kage.
 

Tilmelding

Dato og tidspunkt ifølge aftale.
Kontakt Jes Nordby på tel.: 7557 1475 eller mail: workshop@jesnordby.com


Udvalg af færdige fællestegninger i sort/hvid


Udvalg af færdige fællestegninger i farver
 

Plakat



Eksempel på indrammet plakat med udvalg af fællestegninger
 

Udtalelser

On behalf of the LM Wind Power IT management team I would like to thank you for an inspiring day at ATELJES in Sønder Stenderup. We had a productive yet fun and joyful day together at your lovely premises. Your introduction to creativity and exercises targeted at bringing us in “Open Mode” paved the way for thinking out of the box and fruitful discussions. In a diverse group of managers with representation from China, India, Spain, Poland, Holland, Brazil, USA and Denmark ability to open up and share creative thoughts is important. Doing something “completely different” was not only a welcome break but also an opportunity to discover “Open Mode” as a useful tool in a busy corporate life.

(Jacob Schytz Frandsen, Senior Director, Global Information Technology, LM Wind Power)

Mange tak for de fremsendte billeder og tegninger, og for et par fantastiske og sjove timer hos dig. Alle var enige om, at det havde været en super oplevelse, og et dejligt break fra vores meget strukturerede og skemalagte hverdag.

Det var tankevækkende på den rigtig gode måde.

Stor ros til dig for din underholdende facon.
Jeg vil helt sikkert anbefale dig og denne event til andre!!
Jeg håber at du også vil overbringe ros til din datter for den lækre lagkage :-)


(Henrik Dejgaard, Konsulent, ASPECT4, Kolding)

Jeg vil godt sige tusind tak til Mari-Ann og Jes Nordby for et rigtigt godt og inspirerende arrangement i billedkunstens tegn. Afdelingen havde en temadag med overskriften ”Udforsk fantasien, naturen og smilet” – det blev til fulde opfyldt … I flotte naturomgivelser fandt vi ”ATELJES - Galleri Jes Nordby” hvor vi blev godt modtaget. Vi blev beriget med fortællinger omkring det at være kunstner, tanker og ideer for de forskellige værker, hvordan de opstår og fremstilles … Efter et meget spændende indlæg, kom turen til os selv – nu skulle vi være kunster for en dag … Det store spørgsmål var så – kunne vi det ? Svaret blev et rungende ja … Godt og inspirerende ledet af Jes Nordby, blev vi alle guidet igennem stregernes og farvernes muligheder, alle blev grebet af processen, der blev grinet og fantasien blev sluppet løs. Efter et par timers ”anstrengelser” nød vi alle en god frokost i galleriet, omgivet af mange smukke værker. Da frokosten var nydt, var Jes Nordby klar med et lysbilledshow af hele forløbet, deltagerne i arbejde samt resultaterne heraf … Det endte med, at vi alle var imponerede og stolte af de flotte malerier vi sammen havde skabt – vi havde for en dag været kunstner – med fantasien, naturen og smilet i højsædet …

(Palle Priska, afdelingschef, Hoffmann A/S, Fredericia)

Mange tak for sidst. Det var en fantastisk god dag, og der er lutter positive tilbagemeldinger fra os alle i Bramdrup SFO.

Personligt er jeg blevet opmærksom på en masse muligheder, og vil gerne tale nærmere med jer om et dagskursus.


(Pia Wellendorph Lehmann, SFO-leder, Bramdrup Skole, Kolding)

En leder i Sydbank skal kunne skabe godt humør, glæde og begejstring. Og det var tankevækkende, at noget så simpelt som en foldetegning kan få 21 voksne mennesker til at være dybt koncentrerede og effektive i flere timer - og så samtidig more sig og få et brugbart resultat ud af noget helt uvant.

(Finn Boel Pedersen, Regionsdirektør, Sydbank, Kolding)

Jeg havde en kort snak med de deltagende kursister efterfølgende og de var meget positiv stemt omkring dagen ude hos dig. Generelt synes de det havde været en sjov dag, og at de havde fået masser af inspiration til, hvordan anderledes kreative værktøjer end de gængse kan anvendes som led i en udviklingsproces.

(Kim Røhling Petersen, Udviklingskonsulent, HK JOBliv, Kolding)

Tusind tak for nogle gode timer på dit pragtfulde sted. Både politikere og os fra Amtsgården var meget tilfredse med dagen, -der var tilpas struktureret, så der både blev tid til det alvorlige, det sjove og det inspirerende. Kun roser herfra.

(Karin Fuhrmann, Undervisnings- og kulturforvaltningen, Vejle Amt)

Godt humør smitter, og det var i høj grad, hvad vi oplevede hos Jes Nordby.

Kolding regions ledergruppe tilbragte et par timer i Jes Nordbys atelier som led i en inspirationsweekend for den ti mand store ledergruppe med ægtefæller.

Tak for sidst, og tak for det fremsendte materiale - det var en rigtig god oplevelse som alle var meget glade for.


(Poul Verner Nielsen, Ældrechef, Vejen kommune)
  ATELJES - Galleri Jes Nordby - Stenderupvej 125 - DK - 6092 - Sønder Stenderup - Tlf. +45 7557 1475